Ørkenens Sønner – De 7 Døds Sønner

Synopsis

ØRKENENS SØNNER – DE SYV DØDSSØNNER
Store begivenheder har præget de sidste 25 år, men for mange af os, der har levet gennem disse turbulente tider, er det nok ét fænomen, der overstråler dem alle: Ørkenens Sønner. Disse sangglade fyre med deres sunde interesser har skaffet sig en særlig plads i vore hjerter. De står som en støtte i tidens hav og i denne boks, er disse uforgængelige kulturklenodier samlet.
Det første show hed bare Ørkenens Sønner og hermed begyndte Khamel Ull Zuut (Niels Olsen), Omar Papa (Søren Pilmark), Yassirfir Dosirfem (Henrik Koefoed) og Ali Bubbas Barkhar (Asger Reher) deres musikalske pjat for alvor.
Det begyndte forholdsvis stilfærdigt, men der er ingen tvivl om, at gennembruddet kom med to’eren, som åbenbart ikke behøver at være svær: Gå aldrig tilbage til en fuser, formanede titlen, og efter den kom treeren, fireren, femmeren, sekseren og syveren. Alle gode gange syv!
Ingen fusere, kun lutter pletskud. Showtitlerne markerer, at det hele er ingenting. Men det er naturligvis alt for beskedent, for her får nationen kunstværker, der frygtløst favner os alle fra livet og nedefter – ingen undertrykte kropsfunktioner, ingen negligerede svulmelegemer. Og alt sammen indsvøbt i ørkensønnernes legendariske sjofelheder og uovergåede musikalitet.